Her efter TEDxCopehagen er der sat mange tanker i gang. Jeg ved ikke rigtig hvor jeg skal begynde, og hvor jeg skal slutte.

Autonom indlæring

Den forelæsning som gjorde størst indtryk på mig var Sugata Mitra, der forskede i autonom indlæring i fattige eller problemfyldte områder. Med andre ord har han kigget på en løsning på paradokset at der hvor det er sværest at få undervisere til at arbejde er de selv samme steder som har det største behov. Der er et kæmpe potentiale i hans forskning. Ikke bare i en fjern fremtid men her og nu.

Bakterier

Morten Sommer lavede en nærværende præsentation af bakterier og viste hvor vigtig del de er for vores ve og vel. Han formåede at levere en rigtig spændende forelæsning, af et stof som for mange kan være svært.

Mikrofinansiering

Tim Vang viste en anderledes måde at lave mikrofinansiering, og hvordan vi kan være med til at støtte afrikanske bønder gennem vores indkøbskurv.

Musik som kunst

Nu vil jeg ikke kalde mig selv for Rindalist, men jag kan tit have svært ved enten at forstå eller påskønne kulturelle indtryk. mOOnbird udfordrede mig meget, og først mod slutningen af musikken kunne jeg mærke noget energi fra musikken, godt hjulpet på vej af andre i publikum der levede sig fuldstændigt ind i musikken.

Danskere i rummet

Kristian von Bengtson og Peter Madsen viste os at Danmark er godt på vej til at blive en rum-nation. De er tæt på at sende en raket en tur ud i rummet, og til en langt lavere pris end USA har kunnet gøre det.

Arbejdsglæde

Alexander Kjærulff snakkede om arbejdsglæde, og jeg håber at hans forelæsning bliver til en TED talk på ted.com/talks for arbejdsglæde er en vare som ville være rar hvis vi kunne eksportere.

Mount Copenhagen

Kasper Colling og Mik Thobo-Carlsen delte en vision om at bygge et bjerg ved København. Ideen virkede både absurd og fantastisk, men inden de 18 minutter var gået, virkede det som en rigtig god idé.

GD Star Rating
loading...