AdWords er genialt til at drive trafik til dit site. Det er ligegyldigt om du vil have folk forbi for at skabe opmærksomhed om din sag eller du er interesseret i direkte salg. Målet er det samme, nemlig at nå mennesker der potentielt er interesserede i dit budskab eller produkt. AdWords har to primære steder at vise dine annoncer, nemlig på Søgning og i Indholdsnetværket.

Søgning mest interessant

Jeg har mest fokuseret på søgning og har ikke fundet indholdsnetværket særlig spændende. Mest fordi det har føltes som at skyde med spredhagl. Nu hvor Google har rullet interessegrupperne ud i hele verden, begynder jeg at kunne se et større potentiale i at benytte indholdsnetværket.

Dine annoncer på andres hjemmesider

Jeg har på det seneste beskæftiget mig en del med Google Indholdsnetværk, der parrer sider der viser annoncer, med folk der gerne vil have annoncer online. Med andre ord vil din annonce blive vist i samme øjeblik en person gennem sin surfen viser interesse i dit eller relaterede produkter / løsninger. Har du en løbe blog, kan du tjene penge på annoncer for løbesko. Laver du derimod løbesko, kan du få vist dine annoncer på løbebloggen. Så langt, så godt 🙂

Men hvad sker der når en bruger går fra siden med løbesko til sin favoritblog om teknologi? Nu vil du gerne som marketing mand for ‘Løbesko A/S’ vise brugeren flere reklamer for netop dit produkt, men bloggen handler jo slet ikke om løb overhovedet, og indholdet er helt og aldeles uafhængig af hjemmesiden med løbesko. Problemet er at teknologi hjemmesiden slet ikke er relevant for dit produkt, men brugeren er det stadig.

Padigmeskift: Gå efter manden, ikke bloggen

Her kommer Google ind på banen, og bringer kategorier med i godteposen. Det virker ved at Google analyserer de hjemmesider brugeren besøger og finder brugerens generelle interesser. Google ser på de sider brugeren besøger, hvor meget en side er besøgt og hvornår sidste besøg er fundet sted. Derefter associeres deres browser med relevante interessekategorier. Ved hjælp af disse kategorier, kan du vise annoncer til de mennesker der er mest tilbøjelige til at købe dine produkter, og på den måde du kan nå dem på tværs af alle slags hjemmesider i Google Indholdsnetværk, udover hjemmesider der direkte har relateret indhold til dit produkt.

Der er mere end tusind kategorier, så Google burde kunne ramme nogenlunde en kategori, der passer til dine produkter. Der er mere end 500 millioner brugere der får vist indhold fra Google Indholdsnetværk, hver eneste dag. Med interessegrupperne har du mulighed for at ramme brugere der er interesserede i dine produkter.

Under Googles beta-testning af interessegrupperne så fx en skobutik en stigning af konverteringer på mere end 400% og samtidig fået en billigere pris per konvertering.

Tilmeld og frameld dig interesser

Der er også kommet Ads Preferences Manager, som giver brugerne mulighed for at klikke på en annonces ‘AdChoices logo’ for at give brugerne mulighed for at vælge annoncer interesser til og fra. Klikker du på logoet, bliver du ført ind på en side hvor du kan vælge og fravælge interessegrupper.

Dem det er godt for

Annoncører der har brug for flere visning på indholdsnetværket, og hjemmesideejeren der gerne vil have flere annoncører til at kæmpe om annoncepladsen på hans side. Til sidst er det vel nok også godt for brugeren, der får flere relevante annoncer.

Dem det IKKE er godt for

Annoncører der ikke viser ret mange annoncer og annoncører med et relativt lille budget, og brugere der ikke gider at se de same annoncer hele tiden.

Ressoucer

  • AdWords til dig der har annoncer du vil vise
  • Adsense til dig der vil tjene penge på andres annoncer på din hjemmeside

Når alt kommer til alt handler denne ændring i indholdsnetværket om at Google skal tjene flere penge, ved at skærpe konkurrencen over hele indholdsnetværket, og dermed højere klikpriser.

Interessegrupperne har gjort indholdsnetværket mere interessant end nogensinde, men bruger du indholdsnetværket, og kommer du til at bruge det i fremtiden?

GD Star Rating
loading...